INFO OM LETLAND

Indenrigspolitisk har Letland, siden uafhængigheden i 1991 fra det sovjetiske styre, genindført demokrati med parlamentarisk styreform. Præsidenten udnævnes af regeringen for en fireårig periode og har overvejende ceremonielle beføjelser. Der afholdes som minimum valg hvert fjerde år i Letland. Samfundsmæssigt har Letland gennemgået en betydelig udvikling siden 1991.

Økonomisk set har Letland de seneste år oplevet vedvarende økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed, især i Riga og havnebyerne Ventspils og Liepaja, som er Letlands økonomiske kraftcentre. Den høje vækst har dog også medført, at inflationen har lagt sig på et vedvarende højt niveau, og Letland er fortsat blandt de fattige lande i EU målt på BNI pr. indbygger.

Udenrigspolitisk prioriteres det transatlantiske samarbejde med USA højt, men også EU-samarbejdet har stor betydning. Letland arbejder på at indtræde i Schengen-samarbejdet i 2008 og forventer at kunne tiltræde Euroen i 2010 eller 2012. Regionalt set er forholdet til Rusland vigtigt især med henblik på at få underskrevet en fælles grænseaftale. Herudover prioriteres det Nordiske samarbejde også.

INDENRIGSPOLITISK SITUATION

I 1991 genvandt Letland sin uafhængighed efter den sovjetiske besættelse, der fulgte i kølvandet på 2. verdenskrig. Siden har Letland genindført demokrati samt gennemgået en betydelig udvikling.

Letlands grundlov, Satversme, danner rammen for et parlamentarisk demokrati med en præsident med overvejende ceremonielle beføjelser valgt af parlamentet. Den nuværende præsident er Vaira Vike-Freiberga. Det første frie parlamentsvalg i Letland fandt sted i 1993. Parlamentet, Saeima, består af 100 medlemmer valgt ved direkte valg. Der blev holdt parlamentsvalg den 7. oktober 2006.

Letland har fået sin 13. regering siden 1991. Den nye regering er igen en centrum-højre koalition med Aigars Kalvitis, Folkepartiet, som chef. Det er første gang, at en premierminister fastholder magten i Letland. De hidtidige regeringspartier, Folkepartiet, Letlands Første Parti/Letlands Vej og De Grønne/Bondeunionen, har inddraget det højrenationale parti For Fædreland og Frihed i koalitionen, som herefter råder over 59 ud af Saeimas 100 pladser. De fleste ministre er gengangere fra den hidtidige regering, herunder udenrigsminister Artis Pabriks, Folkepartiet.

Oppositionen udgøres af Ny Æra (centrum-højre), Harmoni-Centrum (russiskorienteret) og For Menneskerettigheder i et Forenet Letland (russiskorienteret).

Valgresultatet og regeringsdannelsen er først og fremmest et signal om kontinuitet og stabilitet både indenrigs- og udenrigspolitisk. Letland står over for at skulle løse en række økonomiske og samfundsmæssige udfordringer. 

Vedvarende høj inflation og stigende handelsbalanceunderskud gør det presserende at gennemføre strammere finanspolitik, som er nødvendig, hvis ønsket om fortsat velfærdsfremgang og optagelse i Euro-samarbejdet skal realiseres.

UDENRIGSPOLITISK SITUATION

Letland har siden 2004 været EU- og NATO medlemsland. Det transatlantiske samarbejde og EU-samarbejdet prioriteres højt. På regionalt niveau er forholdet til bl.a. Rusland vigtigt.

Letland prioriterer det transatlantiske samarbejde, herunder medlemskabet af NATO og det bilaterale forhold til USA meget højt. EU og europæisk integration står ligeledes meget højt på dagsordenen.

Den 2. juni 2005 godkendte Letland ratifikationen af EU’s forfatningstraktat, og Letland forventer at blive optaget i Schengen-samarbejdet i 2008. Letland ønsker at fremme en fælles europæisk energipolitik, opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger, sikring af arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s grænser, EU-midler til udvikling af de fattigste regioner i Letland samt udviklingen af en europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Letland ønsker at udvikle et pragmatisk forhold til Rusland. Rusland har ved flere lejligheder kritiseret Letlands behandling af det store russiske mindretal i landet. Det ømtålelige forhold til Rusland har blandt andet medført, at de to lande endnu ikke har undertegnet en fælles grænseaftale, som har været færdigforhandlet siden 1997.

På regionalt niveau ønsker Letland at bidrage aktivt til EU’s naboskabspolitik – blandt andet ved at dele ud af de erfaringer Letland har gjort sig siden uafhængigheden vedrørende implementering af reformer og integration i EU og NATO. Letland prioriterer østersøsamarbejdet og det nordisk-baltiske samarbejde højt, og landet deltager i en lang række fora etableret af regionale organisationer og institutioner. Letland har siden 1991 været medlem af OSCE. I september 2004 ansøgte Letland om medlemskab af OECD.

Danmark var første land til at genoptage diplomatiske forbindelser med Letland efter selvstændigheden i 1991, og Danmark har siden været en væsentlig bidragyder til Letlands omstilling og integration i NATO og EU. Danmark og Letland har udviklet et tæt samarbejde inden for blandt andet forsvar, miljø og uddannelse, ligesom de to lande har særdeles gode handelsrelationer. Danmark har siden 1991 og frem til 2004 ydet støtte til Letland for næsten 1,3 mia. kr. til bl.a. forberedelse af EU-medlemskab, miljømæssige forbedringer og sociale projekter.

ØKONOMISK SITUATION

Letland er fortsat en af de fattigste EU-lande målt i BNI pr. indbygger – samme niveau som Litauen og Polen – trods høj vedvarende økonomisk vækst de seneste år.

I første halvår 2006 var BNP-væksten 12% (blandt de højeste i EU). Væksten tilskrives bl.a. høj tilførsel af udenlandske investeringer samt midler fra EU’s strukturfonde, en stigning i eksporten og en høj indenlandsk efterspørgsel. Underskuddet på Letlands betalingsbalance i 1. halvår af 2006 var på 16,4,% af BNP. Der kalkuleres med et underskud på statsbudgettet for 2006 på 1,5% af BNP.

Arbejdsløsheden udgør 6,6%, men der er store regionale forskelle. Lavest i Riga, 3,9%, og højest mod øst i Ludza, 25,9%. Riga og havnebyen Ventspils er de dominerende økonomiske kraftcentre i Letland med mangel på arbejdskraft, mens de østlige egne er væsentligt dårligere stillet. I oktober 2006 lå inflationen på 5,4 %. Finansministeriet forventer, at inflationen for 2006 ender på 6,4%. 

Regeringen forventer, at Letland indtræder i ØMU’en tidligst i 2010 og mest sandsynligt i 2012 pga. den høje inflation. Den lettiske valuta er bundet til Euroen, og Letland er optaget i EU’s valutakursmekanisme ERM II.

Danmark eksporterede i 2005 for DKK 1853 mio. til Letland (en stigning på 36% sammenlignet med 2004). I 2005 importerede Danmark for DKK 1533 mio. fra Letland (en stigning på 16% sammenlignet med 2004). Omkring 75% af Letlands samlede udenrigshandel foregår med EU. Danmark er femtestørste udenlandske investor i Letland.